Produktguide

Terrassevarmer med gas som energikilde
Opnår virkelig høj effekt, men den forurener, er relativt dyr i brug og klodset i sit design. Den har lang opvarmningstid, fordeler ikke varmen supergodt, er fysisk stor og krævende m.h.t. sikkerhedsforanstaltninger. 
Må ikke anvendes inden døre. 
Energiforbrug pr. time ca. kr. 12-15,00
-> Terrassevarmer gas - Klik her

Terrassevarmer med el som energikilde
Generelt belaster elvarmere miljøet i mindre grad end gasvarmerne, de giver en mere effektiv varmefordeling, og de er nemme at flytte rundt, kræver blot en stikkontakt.
Der findes en del forskellige typer, som I kan se herunder.

Infrarød-varmer (kortbølgespektret)
Infrarøde stråler er rene varmestråler. De varmer ikke luften men kun det, de rammer. Sammenligner man de infrarøde stråler med solens stråler, svarer den infrarøde varmeeffekt til den umiddelbare varme, man fornemmer, når solen titter frem fra en sky. Infrarøde stråler indeholder modsat solen ingen skadelig ultraviolet stråling. 
Fordelen ved den infrarøde varme er, at terassevarmeren opnår fuld effekt på under 1 sekund, og den bruger ingen energi på at opvarme luften. 
Man kan således meget nøjagtigt beregne udgiften til forbrug. Eksempelvis koster 1 time ca. kr. 1,50, hvis du har en infrarød terrassevarmer med en effekt på 1,5 KW i 1 time. Med en terrassevarmer på gas vil samme tidsrum koste ca. kr. 12,00-15,00.
Desuden vil en infrarød terrassevarmer hverken forurene eller skabe træk. Den bliver ikke mindre effektiv med årene, men giver fuld effekt i hele levetiden, som er ca. 7.000 brændetimer.
-> Infrarødvarmer - Klik her

Halogenvarmer (langbølgespektret)
Bruger mere energi på at producere lys end varme og er derfor, set i sammenligning med andre modeller, ikke så varmeeffektiv. Opvarmer også luften og bliver selv varm. Varmeeffekten afhænger af halogenvarmerens fysiske størrelse. Varmer dog hurtigt op og er billig i anskaffelse. 
-> Halogenvarmer - Klik her

Reflektorvarmer
Med traditionelle varmeelementer, opvarmer luften. Forholdsvist lang opvarmningstid og begrænset antal brændetimer. Billig i anskaffelse. 
-> Reflektorvarmer - Klik her

Tungstensvarmer
Giver samme varme som infrarøde varmere og afgiver et svagt gulligt skær. Varmeren har forholdsvist kort opstartstid og virkelig god energiudnyttelse. Er især god til større arealer, da den har en formidabel effekt på trods af f.eks. vind.
Vær opmærksom på, at tungstensvarmerne fås både med gas og el som energikilde. Vælger du gas, har du brug for at kunne tilslutte både el og enten gasflaske eller naturgas. Ved en tungstensvarmer på el kræves naturligvis kun en stikkontakt.
-> Tungstensvarmer - Klik her

No-Glare-varmer
Et No-Glare-Varmepanel varmer ved strålevarme og har rigtig god varmefordeling. Varmeren er lidt længe om at afgive varme, men udstråler til gengæld intet lys.
-> No-Glare-varmer - Klik her

Kulfibervarmer
Bruger en del af energien på at varme luften op, og har derfor ikke så stor effekt, som de infrarøde varmere. Den har en forholdsvist lang opstartstid, men afgiver væsentligt mindre lys end f.eks. de infrarøde varmere.
-> Kulfibervarmer - Klik her

Tabellen her er et forenklet overblik. Vær især opmærksom på, hvor stor energiudnyttelse, du får for den timemæssige omkostning.

TYPE

LYSFARVE

ENERGIUDNYTTELSE

OPSTARTSTID

OMK/TIME

LEVETID I TIMER

Gasvarmer

Orange/rød

40%

10 min.

12-15 kr.

 

Halogen

Varm hvid

80%

5 sek.

3-4 kr.

1500

Reflektor

Orange/gult

40%

10 min.

3-4 kr.

1500

Infrarød

Rød/orange

92%

1 sek.

3-4 kr.

7000

Tungsten

Svagt gult lys

80%

3-5 min

3-4 kr.

5000

No-Glare

Intet lys

60%

10 min.

3-4 kr.

5000

Kulfiber

Orange/gul

80%

3 min.

3-4 kr.

5000


Udvalgte produkter