Infrarøde terrassevarmere

Infrarøde stråler er rene varmestråler. De varmer ikke luften men kun det, de rammer. Sammenligner man de infrarøde stråler med solens stråler, svarer den infrarøde varmeeffekt til den umiddelbare varme, man fornemmer, når solen titter frem fra en sky. Infrarøde stråler indeholder modsat solen ingen skadelig ultraviolet stråling.
Fordelen ved den infrarøde varme er, at terassevarmeren opnår fuld effekt på under 1 sekund, og den bruger ingen energi på at opvarme luften.
Man kan således meget nøjagtigt beregne udgiften til forbrug. Eksempelvis koster 1 time ca. kr. 1,50, hvis du har en infrarød terrassevarmer med en effekt på 1,5 KW i 1 time. Med en terrassevarmer på gas vil samme tidsrum koste ca. kr. 12,00-15,00.
Desuden vil en infrarød terrassevarmer hverken forurene eller skabe træk. Den bliver ikke mindre effektiv med årene, men giver fuld effekt i hele levetiden, som er ca. 7.000 brændetimer.